I projektet står Lundbeck for den overordnede projektledelse, HAZOP, mekanisk installering af komponenter, samt kvalificering af det nye procesudstyr. I Process Engineering refererer vi til projektlederen fra Lundbeck og leverer rådgiverydelser til området proces og el/SRO inden for procesanlæg, el-forsyning og CE-mærkning. I den forbindelse udfører vi også ATEX-godkendelse af den samlede installation.
For at effektivisere processen har vi i samarbejde med Lundbeck fokus på, hvordan test udført under ATEX-godkendelse og kvalificering kan integreres i CE-mærkningen og kvalificeringen.