Anlæg til knusning og separation af metalskrot
Kompetanser
Prosjektfaser

Projektbeskrivelse
For at leve op til ny lovgivning om reduktion af deponiandelen fra metalskrotning skulle Stena Metal Recycling A/S inden ultimo 2017 have et anlæg baseret på komplet nye separationsprincipper i drift på deres anlæg på Grenå Havn.
Anlægget omfattede en række pulverhåndterings- og separationsprocesser forbundet af ca. 40 transportbånd, kopelevatorer etc.
Processen
Projektet var i hovedtræk baseret på en række funktionsudbud på en basic engineering pakke, mens konstruktion og beregning af stålstrukturen blev udført som en detailed engineering pakke af Process Engineering.
Process Engineerings projektleder og specialister arbejdede den største del af tiden fra et projektkontor fra vores afdeling i København. Men i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsdokumenter og leverandørscreening flyttede projektlederen i en periode til Stena Metal Recyclings kontor.
Undervejs i projektet justerede vi løbende vores projektorganisation til mellem to og syv personer afhængigt af det skiftende behov for forskellige kompetencer.

Ydelse og omfang af projektet
Vores ydelse samt omfanget af projektet dækker over:
- Projektledelse for engineering
- Basic engineering for det mekaniske ingeniørarbejde
- El-, SRO- og bygningsingeniørdelen udført i samarbejde med underleverandør
- Indkøbssupport for alle leverancer
- Konstruktion og beregning af stålstruktur
- Udarbejdelse af funktionsudbud